Marianne - Fysioterapeut
Marianne (f. 1962) er uddannet fysioterapeut i 1988 og etablerede herefter specialklinik for ryg, nakke og skuldre i Esbjerg i 2008. Inden da arbejdede hun først 3 år som fysioterapeut på Åbenrå sygehus. Derefter var hun praktiserende fysioterapeut i Skærbæk i 2 år og i perioden 1993 – 2007 havde hun fysioterapiklinik i Tønder. Marianne har credential examen i Mckenzie incl. E-course og Advanced course i International Ortopedic medicine. Hun har desuden talrige manuelle kurser og efteruddannelser.
Ditte - Fysioterapeut
Ditte ( f. 1981) er uddannet Professionsbachelor i fysioterapi i 2007 og har arbejdet på klinik i nogle år, inden hun startede hos dinfysioterapeut.dk. Hun har arbejdet en periode på privathospital, hvor hun blandt andet har beskæftiget sig med genoptræning efter ryg- og skulderoperationer. Ditte har taget Mckenziekurserne A, B, C, D og mange manuelle kurser og efteruddannelser. Ditte er desuden efteruddannet ICI-coach og bruger disse effektive samtaleteknikker, fx. ved kroniske smerter, der ikke kan behandles væk.
Tokuko - Fysioterapeut
Tokuko (Toko) (f. 1972) er uddannet Bachelor of science in Physical Therapy fra Sapporo Medical University, Japan. Hun er desuden Cand. Scient fra Hokkaido University. Hendes speciale er muskelfysiologi (exercise immunology). Hun har arbejdet som fysioterapeut i Japan og på Sydvestjysk Sygehus ca. 3 år begge steder og været forskningsassistent og undervisningsassistent i hhv. Danmark og Japan. Desuden som forsker på Copenhagen Muscle Research Center. I 2 år har Toko desuden arbejdet som fysioterapeut i Vejen Kommune.
Toko er - som kun få i Danmark - udnævnt til specialist indenfor specialet Muskulosketal fysioterapi af Dansk selskab for fysioterapi. Toko har mange kurser i Muscle Energy Tecnique (MET), Kinesiotaping, muskuloskeletal ultralydsscanning og Mulligan concept. Hun anvender ultralydscanning i det daglige på klinikken. Hun har gennemført Danske Fysioterapeuters akupunkturuddannelse i medicinsk akupunktur (DFFAS Medac) og er med i adskillige danske og internationale faglige fora, fraktioner og selskaber, herunder selskab for gynækologi, urologi og obstetrik. Toko er allokeret censor og faglig vejleder på bacheloropgaver på fysioterapeutuddannelserne i Danmark.
MALENE – FYSIOTERAPEUT
Malene ( f. 1969) er uddannet fysioterapeut i 1995 med bred klinisk erfaring fra praksissektoren og efteruddannelse inden for Manuel Terapi, Mc.Kenzie A og B og rehabilitering med fokus på ryg, nakke, skuldre og fødder. Malene er også efteruddannet i idrætsfysioterapi og som personlig træner.
Malene har desuden arbejdet som konsulent med speciale inden for diagnosticering og behandling af fod- og knærelaterede problemstillinger, samt som kursusunderviser i dette. Malene laver SuperSole-indlæg til sko og rådgiver om valg af MBT-sko.
Lukas - massør og fysioterapeutstuderende
Lukas ( f.1993) er oprindeligt uddannet folkeskolelærer, men er nu fysioterapeutstuderende og forventer at være færdig med sin professionsbachelor til vinter 2025.
Lukas er massør her på klinikken og udfører fysiurgisk massage
Desuden varetager Lukas holdtræning på klinikken og er selv aktiv i sin fritid med fitness, vandreture og musik. Lukas spiller violin i et band.
Lukas brænder for sit fag og for at kunne gøre en forskel for andre, og hjælper dig gerne i gang med din træning.