Coaching i stresshåndtering
v. Ditte Clemmensen
Føler du dig stresset eller presset i hverdagen, og oplever du nedsat glæde og overskud?
Så er det måske tid til en justering og se på, om du får det bedste ud af din hverdag?
Stress er en tilstand, der påvirker kroppen både mentalt og fysisk, og ofte vedligeholdes af uhensigtsmæssige, negative tanker og handlinger.
Et stress-coachingforløb hos mig, vil således altid indtænke både det fysiske og psykiske aspekt. Dette vil nemlig optimere dit udbytte, så du kan genskabe kroppens balance og få glæde og øget overskud tilbage i din hverdag.
Jeg er uddannet ICI Coach med en international certificering og har desuden taget en særlig uddannelse i stresshåndtering.
Jeg er desuden autoriseret fysioterapeut og har mange års erfaring i at arbejde med kroppen og dens reaktioner.
Behovet for at arbejde med kroppen, vurderes altid i samråd med dig. (Fx via manuel behandling på briksen, hvor kroppen løsnes op eller via øvelser for vejrtrækning, afspænding og holdning).
Derudover tilbyder jeg fysisk og mental afspænding, der kan kombineres med effektiv mentaltræning, der er programmeret efter dine mål og behov. Mentaltræning kræver kun 15 min. af din daglige tid, hvor du finder ro til at lytte til en afslappende lydfil.
Stress er i høj grad personligt. Derfor tager jeg altid udgangspunkt i den enkeltes livssituation, så forløbet designes individuelt og retter sig i mod, at du får lært at lede dig selv bedre.
Et typisk forløb strækker sig over 2-3 måneder med ca. 7-10 samtale sessioner.
Hvad får jeg ud af forløbet?
Ved sessionerne lærer du dine stresssymptomer og stressårsager at kende. Du får konkrete redskaber til at fjerne nye stressfaktorer, og sammen finder vi frem til, hvorfor du blev ramt af stress, og hvad du kan gøre, for at det ikke sker igen.
Gennem læring, dialog og redskaber vil du opnå væsentligt bedre muligheder til at komme hurtigere og mere smertefrit igennem processen.
I et stressforløb vil du få hjælp til:
- At forstå, hvad der stresser dig
- At blive bevidst om dine stress-symptomer
- At sænke dit stressniveau - gennem effektive redskaber
- At skabe større overblik
- At skabe klarhed over dine værdier og lave en plan for at efterleve dem
- At opnå forøget glæde og overskud i hverdagen
- At tackle fremtidig stress
- Fysisk afspænding og mentaltræning
En af grundene til at stresscoaching er så effektiv er, at du efter hver coachende samtale har mulighed for at træne og praktisere de forskellige metoder og teknikker du arbejder med hos mig, indtil vi igen mødes. Du vil i den forbindelse opdage, at det er her du mærker og oplever den største fremgang og udvikling i forhold til din vej mod et mindre stressfuldt liv.
Det anbefales derfor at booke min. 3 coachingsessioner, da forandringen sker i og imellem vores sessioner, hvor jeg vil være din faste støtte og sparringspartner.
Modsat terapiens verden vil vi fokusere på de positive ting fremadrettet og ikke grave i fortidens mørke.
Og bare rolig, - vi bygger stille og roligt på i et tempo der passer helt til dig og den stressbelastning, du er udsat for.
Jeg glæder mig til at møde dig.