Akupunktur i Esbjerg

Fysioterapeut Tokuko Matsumoto og fysioterapeut Mette Petersen bruger akupunktur i behandlingen. Det er valgfrit om du ønsker akupunktur. Ved akupunktur sættes der små fine nåle ind i særlige punkter på kroppen og nålene stimulerer kroppens egne smertestillende neurotransmittere og stimulerer samtidig de processer, der virker genopbyggende.

Det gør ikke ondt at få akupunktur, men følsomme personer kan opleve lidt ubehag. Har du blødersygdomme, feber, infektioner, nålefobi, metalallergi, svær psykiatrisk lidelse, epilepsi,  svære føleforstyrrelser mm. vil vi ikke anbefale dig at få akupunktur.

Den form for akupunktur vi anvender er vestlig medicinsk akupunktur, og vores efteruddannelse er baseret på Danske fysioterapeuters selskab for akupunktur og smerter hvor der også er samlet en del af den beskrevne evidens for akupunktur.

Erfaringsmæssigt har vi især god effekt af akupunktur til kroniske smerter, lændesmerter, nakkesmerter, skuldersmerter og hovedpine, men også en lang række andre lidelser. Det bedste du kan gøre, er at ringe på 24833383 og tale med os om det.