Baby massage

Baby massage og vejledning til forældre 330 kr.

Det gør BabyMassage  
Massage udløser velværehormoner (endorfiner) og giver fysisk og psykisk velvære for både barn og forældre.

Studier viser, at babymassage har en positiv effekt på tilknytningen mellem barn og forælder. Flere studier viser også, at tilknytningen mellem barn og forældre er meget væsentlig for barnets udvikling.  
Via Babymassage og stimulering af berøringssansen får barnet en bedre fornemmelse af sig selv og sin krop.

Det første år af et barns liv er enormt vigtigt for barnets psykologiske udvikling. Det er i denne periode, barnets basale tillid udvikles, og det er derfor vigtigt, at der er en god og stærk tilknytning mellem barnet og dets forældre.

 

Barnet må IKKE masseres hvis:

  • Barnet har udslæt, infektion eller får medicin
  • Barnet har feber
  • Barnet er under behandling for cancer
  • Barnet lider af en sygdom, og du ikke har rådført dig med fagpersonale om babymassage.

Vær ekstra opmærksom på barnets signaler hvis:

  • Barnet er født mere end 4 uger for tidligt. Det kan være en stor sanseoplevelse at få babymassage, så vær ekstra opmærksom. Børn der er født mere end 4 uger for tidligt kan have et ekstra følsomt sansesystem.

Praktisk information

  • Massagen skal foregå på et tidspunkt af dagen, hvor både forældre og barn er friske og udhvilede.
  • Massagen skal også helst være midt imellem to måltider, så barnet hverken er for sultent eller har fuld mave.
  • Der skal være varmt i lokalet (gerne op imod 26°C) og fri for træk.
  • Babyolie eller en anden god olie er godt til at nedsætte gnidningsmodstanden, så hænderne glider nemt på barnets hud.
  • Massagen bør ikke vare mere end max. 20 minutter og meget ofte kortere. Massagens bør stoppes når barnet giver udtryk for at have fået nok – dvs. bliver pylret, gaber, græder eller søger tydeligt væk med ansigtet.